Skip to Content

Om Kecon A/S

Fabrikant af innovative stålløsninger.

Profil

Kecon A/S er grundlagt i år 1999, hvor 2 mindre smedevirksomheder blev sammenlagt. Kecon A/S blev navnet på det nye firma som er et privatejet dansk firma der ejes af Bjarne Kristensen og Benny Egesøe.

Kecon A/S har været igennem et næsten konstant vækstforløb siden det blev etableret og produktionsarealet er vokset, fra knap 1000 m2 i år 2000 til at råde over knap 3500 m2 i dag.

I 2008 fik Kecon tildelt initiativ prisen, som anderkendelse af den markante vækst med tilhørende jobskabelse som Kecon var- og fortsat er inde i.

Kecon A/S fremstiller højkvalitetsbygningsstål, stålkonstruktioner og stål gangbroer, altaner m.m. til det Skandinaviske marked. Metro Cityring i København, Nørreport station, Industriens hus, Mærsk ny hovedkvarter, m.fl. er blot nogle af Kecon's markante referencer.

Kecon A/S fremstiller og montere skræddersyede løsninger og kan levere på kort tid, på den måde kan vi bidrage til, at kunder når deres mål og får leveret produkter skabt af mennesker til brug for mennesker.

Værdier

Skabt af mennesker - til brug for mennesker.

Kecon A/S levere løsninger som er gennemtænkte og vi sætter en ære i at kunne levere hurtigt i en god kvalitet, på den måde bidrager vi, til at vore kunder kan nå deres mål.

Vore medarbejdere er dedikeret til deres arbejde og vant til selv at træffe beslutninger.

Vi vil have kvalitet i alt hvad vi gør, ikke alene produkt kvalitet - men også kvalitet i dialogen, med vore kunder og vore medarbejdere, fordi det er mennesker som handler sammen.

Vi fremstiller gerne kundetilpassede løsninger, fordi vi ser vore produkter som en del af en større arkitektonisk helhed – uanset om det er indendørs ellers udendørs løsninger, vi fremstiller. Vi tænker gerne utraditionel, hvorved nye muligheder ofte genereres.

Organisation

Kecon gruppen er en dansk privat ejet produktionsvirksomhed.

Virksomheden ejes af direktørerne Benny Egesø og Bjarne Kristensen.

Kecon gruppen ledes af:

Benny Egesø og Bjarne Kristensen

Projekt ledelsesorganisation:

Miljøet og Kecon

Vi vil fabrikere innovative stålløsninger - skabt af mennesker til brug for mennesker derfor vil vi:

  • Sikre, at vores daglige produktion og montage foregår styret og med et stadigt fokus på at reducere unødige miljøbelastninger og risici.
  • Løbende udvikle og forbedre vores produkter, processer og løsninger, så vi undgår unødige miljøbelastninger men samtidig sikrer effektive produkter, der løser kundernes problemer.
  • Løbende vurdere alternative materialer/løsninger med vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bistå vore kunder med at finde de mindst miljøbelastende løsninger ift. deres behov.
  • Allokere de nødvendige interne ressourcer for at sikre, at hele organisationen kender og forstår betydningen af vort miljøarbejde og har de relevante værktøjer, viden og tid til at udføre deres opgaver korrekt og miljømæssigt forsvarligt.
  • Sikre et godt og effektivt samarbejde med alle relevante myndigheder.
  • Forpligte os til løbende forbedringer af såvel produkter, produktion og vores ledelsessystem.
  • Holde os ajour med og overholde al relevant lovgivning vedrørende såvel vores produktion som vores processer.
  • Sikre, at enhver hændelse, der indebærer miljømæssige risici, øjeblikkeligt håndteres, og at relevante myndigheder øjeblikkeligt får besked.
  • Sikre, at ethvert tilløb til en sådan hændelse drøftes grundigt for at forebygge lignende hændelser eller nærved-hændelser.

Kvalitet og Kecon

Vi fremstiller alle vore produkter efter de højeste kvalitets kvalitetsstandarder ud fra vores restrektive QC ledelsessystem.

Vi er CE certificeret og certificeret i henhold til DS/EN ISO 3834-2 og EN 1090-1. Ligesom vi er ISO 9001:2015 certificeret.

Kvalitet i alt hvad vi gør, er en nøgle for hele organisationen. Derfor er en åben og direkte dialog vigtigt i et hvert samarbejde - simpelthen fordi vi på den måde kan minimere antal af fejl og samtidig opnå bedst teknisk løsning for vore samarbejdspartnere og kunder

Socialt ansvar giver et ekstra løft

Kecon arbejder sammen med Slagelses kommunes afdeling for handicap og socialpsykiatri VASAC.

Siden 2004 har Kecon A/S beskæftiget i gennemsnit 5 personer fra VASAC og flere af dem har været i mange år hos Kecon A/S bl.a. Martin Knuth og Martin Jørgensen som begge har arbejdet med bolte, skruer og hulboringer i over 10 år, det bedste bevis på et meningsfyldt arbejde både for VASAC og for Kecon A/S.

Vi er et lokalt forankret firma og derfor er det naturligt for os at indgå i et sådant samarbejde med VASAC
siger indehaverne Bjarne Kristensen og Benny Egesø.

Kecon A/S historisk set

Firmaet Kecon  blev grundlagt i 1999 ved sammenlægning af ESM Smede & maskinværksted og SK Stål, som de 2 indehavere Bjarne Kristensen og Benny Egesøe drev op gennem 90 erne. Det nye firma startede med en 1000 m2 produktionsbygning på Industrivej 34 i Skælskør.

KECON navnet er  sammensat af bogstaverne i efternavnene på de 2 ejere Bjarne Kristensen og Benny Egesøe sammenkoblet med CON - som står for construction.

1999

Kecon bliver stiftet

2004

En ekstra produktionshal

2006

Den første store ordre på stålarbejdet til Københavns Zoo`s nye elefanthus – designet af arkitekt Norman Foster and Partners

2008

KECON A/S modtager Initiativprisen

2010

Udbygning med nye produktions hal

2010

Investering i svejserobot anlæg, se videoen her

2012

Modtog Handicap prisen