8 Garanti, fejl og mangler
8.1 Sælger garanterer, at Produkterne er udført af gode materialer og håndværksmæssigt korrekt og er i overensstemmelse med den produktinformation, der fremgår af Kontrakten. Sælger yder ingen garantier for Produktet ud over hvad der udtrykkeligt fremgår af Kontrakten eller dette punkt 7.
8.2 Hvis Produktet lider af fejl eller mangler, skal Køber hurtigst muligt og senest 5 dage fra den dato, hvor Køber bliver klar over (eller burde være blevet klar over) fejlen, skriftligt underrette Sælger med angivelse af den påståede fejl eller mangel. Hvis Køber undlader at gøre mangelskrav gældende indenfor denne frist, mister Køber retten til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den pågældende fejl eller mangel.
8.3 Hvis Produktet lider af fejl eller mangler, og hvis Sælger er ansvarlig herfor, skal Sælger efter eget valg i) selv reparere Produktet eller lade Produktet reparere af tredjemand, ii) ombytte Produktet, eller iii) betale udgifterne til køb af tilsvarende erstatningsprodukt(er), dog således at Sælger aldrig er forpligtet til at betale mere end den fakturerede pris for det mangelfulde Produkt. Køber kan ikke herudover gøre nogen misligholdelsesbeføjelser gældende mod Sælger.
9 Garantiperiode og reklamation
9.1 Sælgers produktgaranti som anført i pkt. 7 herover ophører efter 12 måneder fra datoen for første idriftsættelse/brug af Produktet. Uanset det foregående skal Køber dog gøre ethvert fejl- eller mangelskrav gældende senest 24 måneder fra datoen for Sælgers levering af Produktet. Efter denne periode kan Køber ikke længere gøre krav gældende mod Sælger.
10 Produkt ansvar
10.1 Sælger er alene ansvarlig for personskade forårsaget af defekte Produkter i henhold den danske Produktansvarslov.
10.2 I det omfang det er muligt i henhold til den danske Produktansvarslov, er Sælger ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre forårsaget af defekte Produkter. I det omfang Sælger måtte blive pålagt et sådant produktansvar overfor tredjemand, skal Køber holde Sælger skadesløs.
11 GENEREL ANSVARSBEGRÆNSNING
11.1 SÆLGERS ANSVAR OVER FOR KØBER, HERUNDER ANSVAR FOR FORSINKELSE, FEJL OG MANGLER OG PRODUKTANSVAR, KAN IKKE OVERSTIGE DEN FAKTUREREDE PRIS FOR DET PRODUKT, SOM KRAVET VEDRØRER.
11.2 SÆLGER ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIG FOR DRIFTSTAB, INDTJENINGSTAB ELLER ANDRE INDIREKTE TAB.
12 Tegninger og andre dokumenter
12.1 Alle tegninger og andre tekniske dokumenter vedrørende Produkterne, som Sælger leverer til Køber, forbliver Sælgers ejendom, medmindre Parterne skriftligt har aftalt andet. Køber må ikke uden Sælgers skriftlige accept benytte sådanne tegninger, tekniske dokumenter og anden teknisk information til andre formål end det, de blev leveret til. Køber må heller ikke uden Sælgers accept kopiere eller reproducere sådanne dokumenter.
12.2 Hvis Køber har bestilt Sælger til at fremstille Produktet i henhold til tegninger leveret af Køber, eller hvis Køber har godkendt Sælgers tegninger, har Sælger intet ansvar for disse tegninger.
12.3 Senest på overtagelsesdatoen for Produktet skal Sælger levere det aftalte antal kopier af tegninger og anden relevant teknisk dokumentation vedrørende Produktet. Den leverede dokumentation skal have en sådan detaljeringsgrad, at Køber kan udføre idriftsættelse, drift og vedligeholdelse, herunder løbende reparationer, på Produktet.
13 Teknisk vejledning og information
13.1 Hvis Sælger har leveret teknisk assistance eller rådgivning til Køber uden beregning, skal sådan assistance eller rådgivning kun anses for kulancemæssig vejledning, for hvilken Sælger ikke yder nogen garanti, og som Sælger ikke kan holdes ansvarlig for.
13.2 Med undtagelse af Produktspecifikationerne yder Sælger ingen garanti for information leveret til Køber i forbindelse med leverancen af Produktet, men Sælger leverer sådan information i god tro og ud fra sine generelle professionelle erfaringer. Køber kan ikke holde Sælger ansvarlig for sådan information, med mindre parterne skriftligt har aftalt det.
14 Sikkerhedsstillelse
14.1 Sælger er, såfremt Køber ikke kan debitorforsikres hos Sælgers normalt anvendte forsikringsselskab, berettiget til at kræve en tilsvarende sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
15 Kvalitetsprocedure
15.1 Kvaliteten for det udførte arbejde under fremstilling og montage udføres med Sælgers standard kvalitetssikring og dertil hørende interne kontrol.
16 Virksomhedsnøgletal
16.1 Det er Sælgers suveræne ret at begrænse adgang og omfang af krævede nøgletal.
17 Force majeure
13.1 De følgende forhold skal anses for force majeure, hvis de forhindrer opfyldelsen af Kontrakten eller gør opfyldelsen urimeligt vanskelig: Strejker eller andre forhold uden for Sælgers kontrol, f.eks. ildebrand, krig, mobilisering eller uforudset militær induktion af tilsvarende omfang, valutarestriktioner, optøjer og oprør, mangel på transportmidler, generel varemangel, restriktioner på strømforsyning og mangler i leverancer fra underleverandører eller forsinkelser af sådanne leverancer.
13.2 I tilfælde af force majeure skal Sælger uden unødigt ophold meddele Køber, hvis en force majeure-situation opstår såvel som hvornår force majeure kan forventes at ophøre.
13.3 Uanset de øvrige bestemmelser i disse Betingelser, kan hver part skriftligt opsige Kontrakten, hvis opfyldelsen af Kontrakten vil blive forsinket med mere end 8 måneder på grund af force majeure som beskrevet ovenfor.
18 Lovvalg og værneting
14.1 Kontrakten skal være underlagt dansk ret.
14.2 Alle tvister mellem Parterne vedrørende Kontrakten, som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for Sø- og Handelsretten i København. Sælger har dog ret til at forlange, at tvister skal indbringes for Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlægsvirksomhed (www.voldgift.dk).