Miljøet og Kecon

Vi vil fabrikere innovative stålløsninger - skabt af mennesker til brug for mennesker derfor vil vi :

  • Sikre, at vores daglige produktion og montage foregår styret og med et stadigt fokus på at reducere unødige miljøbelastninger og risici.
  • Løbende udvikle og forbedre vores produkter, processer og løsninger, så vi undgår unødige miljøbelastninger men samtidig sikrer effektive produkter, der løser kundernes problemer.
  • Løbende vurdere alternative materialer/løsninger med vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bistå vore kunder med at finde de mindst miljøbelastende løsninger ift. deres behov.
  • Allokere de nødvendige interne ressourcer for at sikre, at hele organisationen kender og forstår betydningen af vort miljøarbejde og har de relevante værktøjer, viden og tid til at udføre deres opgaver korrekt og miljømæssigt forsvarligt.
  • Sikre et godt og effektivt samarbejde med alle relevante myndigheder.
  • Forpligte os til løbende forbedringer af såvel produkter, produktion og vores ledelsessystem
  • Holde os ajour med og overholde al relevant lovgivning vedrørende såvel vores produktion som vores processer.
  • Sikre, at enhver hændelse, der indebærer miljømæssige risici, øjeblikkeligt håndteres, og at relevante myndigheder øjeblikkeligt får besked. Sikre, at ethvert tilløb til en sådan hændelse drøftes grundigt for at forebygge lignende hændelser eller nærved-hændelser.